DKK 150,00 Ekskl. kortgebyr

// DEBATMØDE MED MAY-BRITT KATTRUP LIBERAL ALLIANCE & LARS TVEDE 28. APRIL //

28.04.2015 18:00 Club Riva, Rungsted Kyst
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 150,00 Ekskl. kortgebyr

Kom til middag og spændende debatmøde på Club Riva, Rungsted Havn. Tirsdag den 28. april kl. 19.30, kan du møde Lars Tvede, iværksætter, finansrådgiver, forfatter og investor sammen med May-Britt Kattrup folketingskandidat for Liberal Alliance i Nordsjælland.

Kom til middag og spændende debatmøde på Club Riva, Rungsted Havn. Tirsdag den 28. april kl. 19.30, kan du møde Lars Tvede, iværksætter, finansrådgiver, forfatter og investor sammen med May-Britt Kattrup folketingskandidat for Liberal Alliance i Nordsjælland.

Deltagelse i debat uden middag er gratis, men tilmelding er nødvendig og gøres til Anne Gottlieb tibirke@mail.dk   

Vi starter med middag kl. 18.00, og kl. 19.30 starter debatmødet. Middagen koster kr. 150,- og menuen er Helstegt oksefilet med ovnstegte kartofler hertil kold urtedressing og Riva's Hjemmelavede salat. Billet til middag købes her på siden.

Lars Tvede vil sætte spørgsmålstegn ved teorierne om knaphed på natur ressourcer, og fortælle om nogle af de mange nye teknologier, der er på vej. Desuden vil han tale om, hvordan Vesten blev mere kreativ end andre civilisationer, og hvad vi kan lære af det.

Med udgangspunkt i Liberal Alliances nye plan vil May-Britt Kattrup fortælle, hvordan de rige kan blive rigere og de fattige kan blive rigere. Lavere skatter OG bedre velfærd er May-Britts slogan.

Lars Tvede er en finansmand af høj kaliber og samtidig en dygtig iværksætter. Som 20-årig købte han med en ven en vingård i Andalusien for egne, opsparede midler, som 22-årig havde han startet sin første virksomhed og læste parallelt på Landbohøjskolen og Handelshøjskolen, som 25-årig udgav han en best-selling bog om international markedsføring, som 30-årig var han en erfaren finansmand og børsdealer, og som 40-årig grundlagde han et selskab, der blev intet mindre end 45 milliarder kroner værd på børsen.

Ved siden af alle hans erhvervsaktiviteter har han skrevet en række bøger om bl.a. markedsføring, informationsteknologi, børspsykologi, kriseteori, nationaløkonomi, iværksætteri, fremtiden og senest den meget populære "Det Kreative Samfund". Flere af disse er blevet oversat til 8-10 sprog og der er ingen tvivl om, at hans bøger er yderst belæste og rummer mange banebrydende tanker. Man kan se mere om ham på www.larstvede.com, hvor der også er et link til at følge ham på Facebook.

May-Britt Kattrup er en politiker fra det virkelig liv. Mønsterbryder født af ganske unge forældre og med en opvækst i beskedne kår. Men hendes drive har ført hende vidt og hun har altid arbejdet målrettet og hårdt for at nå sine mål. Har som den eneste i hendes familie gået i gymnasiet og uddannet sig til Civiløkonom HD(A) fra CBS.

May-Britt Kattrup, har ligeledes gjort karriere i erhvervslivet, sidst som Brandmanager for Coca-Cola, inden hun helligede sig sin mands virksomhed inden for investering samt et 100 hektar stort landbrug med tilhørende hestepension med plads til 45 heste på det smukke Donse Hovedgård i Hørsholm. Se mere på www.kattrup.dk, hvor der også er link til May-Britts Facebook side.

Vi glæder os til at se dig på Club Riva og husk tilmelding til både debat og middag. Tilmeld og køb din billet til spisning her på siden så er du sikret plads, da vi sælger et begrænset antal billetter. Har du købt middag er du automatisk tilmeldt debatmødet. Skal du ikke spise kan du tilmelde dig debatten her: Anne Gottlieb
tibirke@mail.dk